Vandrekort

Gulhals batteri

Seværdighed

Gulhals eller Gavlhals batteri er ca. 25 m langt og er opført af tilført jord. Inde i skansen ses tydeligt 2 stensatte kanonbænke, der har givet kanonerne et fast fundament at stå på. Bunden af skansen skulle også være hård og jævn for at lette artilleristernes baksen med kanonerne. I 1807 og 1814 var batteriet udstyret med 2 kanoner. Det vides ikke, om batteriet har været i ildkamp. Der er flere kystskanser på Bornholm end i resten af landet. Det hænger sammen med, at forsvaret på Bornholm var lagt i hænderne på et lokalt hjemmeværn. Det var imidlertid ikke tilstrækkelig slagkraftigt, hvis eventuelle angribere først kom i land. Det var derfor afgørende, at fjenden blev standset inden den nåede i land.
← Tilbage til kortet