Buresøskovene, Ganløse Eged, Grusgraven
På landevej 233 mellem Lynge og Ganløse drejes ind på P-plads i skoven ved Lerbakkehus. Fra P-pladsen følges grusvejen længst t.v. ca. 700 m ad Myrestensvej. Piktogrampæl ved skovvejen viser ind t.h. til bålpladsen umiddelbart efter en granbevoksning t.h. Bålpladsen ligger i en gammel grusgrav med bænke af sten og træ og er søgt gjort handicapvenlig med befæstelse af adgangsvej og plads. Bålpladsen kan frit benyttes. Medbring selv kul/brænde eller saml brænde i skovbunden. Sluk ilden, når bålet forlades.
← Tilbage til kortet