Åsebakken
Åsebakken er en del af RudersdalBjerge og er en meget brugt cykelbakke hvis top er 65 meter over havets overflade. Selve bakken er 515 meter lang og har en gennemsnitsstigning på 5,2%. Den hurtigst registrerede tid for at køre op ad bakken er 53 sekunder (504 meter). Den er også et yndet udflugtsmål for forrygende solnedgange henover Sjælsø. Åsebakken er nordspidsen af randmoræne-bakkerne i Rude Skov. Bakken er kilometerlang og rækker forbi Magleås Højskole og helt hen til nabobakken Maglebjerg. Andre store og iøjnefaldende randmorænebakker i Rude Skov er Maglebjerg og Højbjerg. Se mere om geologien via dette link .
← Tilbage til kortet