Vandrekort

Kunst i Gedsted

Seværdighed

I 2018 blev et smukt kunstværk ferniseret på en gammel silo i udkanten af byen. Kunstværket, der er malet af den hollandske kunstner Joram Roukes, portrætterer den blå fjord, natur, en ged og en isfugl. Alle sammen ting, som borgerne i Gedsted har udvalgt, fordi de forbinder dem med byen.I centrum af Gedsted kan du opleve yderligere to kunstværker. Her står nemlig opstillet kunstværket ”Under Stolen” – en overdimensioneret stol, der repræsenterer Gedstedfabrikken Getama og de klassiske Wegner stole, der blev produceret her. Hermed er stolen ligesom geden et kendetegn for landsbyen. Med sin store størrelse, gør stolen det muligt, at man kan sidde under dens sæde på de opstillede bord/bænkesæt. ”Under stolen” blev ferniseret i 2019. Ved siden af stolen, kan du opleve det nyeste kunststykke i rækken: Et gavlmaleri malet af Peer Poulsen fra Aars. Gavlmaleriet forestiller Klods Hans fra H. C. Andersens eventyr, der ridder på sin ged. Dermed er geden også særligt repræsenteret på dette kunststykke. Gavlmaleriet blev ferniseret i 2021.
← Tilbage til kortet