Langhøj ved Vasagård

Dysser og jættestuer er fællesgrave fra den tidlige bondestenalder. De er opført mellem 3200 og 3600 f.Kr. Langhøjen og dyssekammeret er ældst. Noget senere er jættestuen så blevet opført i højen. Det er ret usædvanligt, at finde dysser og jættestuer i samme høj. Dysser og jættestuer var fællesgrave bygget til de ledende medlemmer af samfundet. Med i graven fik den afdøde sin personlige ejendele, f.eks. en stridsøkse af sten eller en ravkæde og ofte også nogle lerkar med mad og drikke. Rav var et eftertragtet smykkemateriale i bondestenalderen. I næsten alle grave finder man perler fra de afdødes ravsmykker. I bondestenalderen var landskabet endnu dækket af tæt skov. Kun hist og her havde stenalderbønderne ryddet lysninger. Her lagde de deres landsbyer og byggede deres gravsteder. Gravene fungerede ikke kun som gravsteder. Formodentlig har de også skullet markere grænserne for en familiegruppe eller en stammes område. Dyssekammeret blev udgravet i 1894. Man fandt ingen spor af den, som dyssen oprindeligt var bygget til. Derimod viste det sig, at dyssen havde været andvendt flere gange senere i oldtiden. Jættestuen blev undersøgt i 1938, og her gjorde man enkelte fund fra den ældre bondestenalder, bl.a. nogle små ravperler og et ornamenteret potteskår. En flintdolk og lidt potteskår viste, at der var foretaget en begravelse i dyssekammeret sidst i bondestenalderen o. 2000 f.Kr. Senere i bronzealderen o. 1000 f.Kr., blev der foretaget en sidste begravelse. Fra denne tid stammer bl.a. en ornamenteret bronzepincet og to bronzesmykker. de var lagt som gravgaver ved en dynge brændte ben.