Vandrekort

Rold Skov, Krems' Bøg

Seværdighed

Krems' Bøg er opkaldt efter Thorvald Nielsen Krems der levede fra 1898 - 1987. Krems var skovfoged ved Skelhus, indtil han blev pensioneret omkring 1966. Krems' Bøg er omkring 125 år gammel og har en omkreds på 2,30 m. Træet i sig selv er ikke særlig bemærkelsesværdigt, det er snarere striden om hvorvidt træet skulle blive stående eller ej. Historien fortæller at skovrider Hvass skulle have beordret Krems til at få træet fældet. Krems mente imidlertid ikke at træet skulle fældes og lod, som om han havde glemt det. Sådan gik det i lang tid, og til sidst gav Hvass sig, og bestemte så, at træet skulle hedde Krems' Bøg. Ca 200 meter øst for Krems' Bøg finder du Røverstuen - et jordfaldshul, som Røverne fra Rold brugte som røverhule. Billederne på denne side er fra Røverstuen. &nbsp Du finder p-pladser ved Mosskov Pavillonen og ved Stabelpladsen nord for Arden by.
← Tilbage til kortet