Vandnymfen shelter ved Auderød Havn
Fra shelteren, som ligger i en lille træbevoksning, er der fin udsigt til søen og plads til 2-3 personer. Toilettet på havnen er åbent fra ugen før påske til ugen efter efterårsferien. Her kan der også hentes vand. I vinterhalvåret skal du selv medbringe vand, grillkul mv. Shelteren ligger lige vest for toiletbygningen. Gå ad en lille skovsti. Du må højst overnatte to nætter på en lille lejrplads. Pladsen kan ikke bookes, men er til fri afbenyttelse efter ”først til møllen” princippet. Husk at slukke bålet inden du forlader lejrpladsen, og bring dit affald med ud af skoven! Shelteret er opført med støtte fra A.P. Møller Fonden.
← Tilbage til kortet