Runesten i Langå - Tidsrejsen Punkt
Med seks runesten er Langå det sogn i Danmark, hvor der er fundet flest runesten. Men selvom der er fundet seks runesten i Langå, er runestenen ved kirkens tårn den eneste, som stadig er i byen. En af stenene er udstillet på Museum Østjylland i Randers, de fire øvrige er forsvundet. Runestenene er formentlig blevet kløvet eller slået i mindre stykker for at blive brugt til bygning af kirker, broer eller veje. Vikingetidens mindesten var helt op i 1800-tallet eftertragtede byggesten, og først med Naturfredningsloven i 1937 blev bevaring af runesten og fortidsminder sikret. Runestenen på Langå Kirkegård er fra den sene del af vikingetiden omkring år 970-1020. Den bevarede del af runerne fortæller, at stenen er rejst af en viking til minde om sin bror, der var en velrespekteret storbonde (thegn) ”X (rejste denne) sten (efter Y) sin broder, en meget god thegn” viser, at der er fem runebånd, som begynder længst til højre på stenen og løber såkaldt ”bustrofedon” – slangeformet, hvor skriften skifter retning fra linje til linje.
← Tilbage til kortet