Oldtidsvejen i Borremose
Forestil dig, at bøndernes kærrer kommer ind fra markerne ad den smalle vej. Her har der uden tvivl været en eller to svære porte, dels hvor vejen passerer en udvendig 30 meter lang forsvarsgrav, dels hvor vejen går over voldgraven og gennem volden og videre gennem landsbyen. Oldtidsvejen blev fundet ved drænarbejde i 1929. Et næsten metertykt lag af sten dukkede op, indlejret i mosens tørv. Det stod straks klart, at det var en brolagt, forhistorisk vej, der fødte fra det tørre land ud til en lav holm i mosen. Det blev starten på en udgravning af vejen og den befæstede landsby - en udgravning, som strakte sig helt frem til 1945 og blev ledet af navnkundige arkæologer som Johannes Brøndsted og P.V. Glob.
← Tilbage til kortet