Vildtbanestenen
I 1600-1700 tallet var markerne i Tranegilde omegn sumpede og våde og derfor mindre egnede til dyrkning af korn. Kong Christian IV var glad for at gå på jagt og købte 4 gårde i 1624 til brug som vildtbane, dvs. jagtområde. I området blev der afholdt store kongejagter, hvor både børn og voksne fra områdets gårde deltog som medhjælpere. Vildtbanestenen blev rejst af Kong Christian VII i 1775 og markerede jagtområdets afgrænsning. I forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1970 blev vildtbanestenen flyttet.
← Tilbage til kortet