Skålsten i Risbyvang
I et svagt kuperet terræn i sydsiden af skoven ligger en temmelig ødelagt langdysse. Jordhøjen er noget udskredet; der er en mængde omvæltede randsten og en rest af et kammer. Højen måler ca. 18 × 9 m og har længderetning omtrent SØ–NV. I sydøst ligger en stor, flad sten, som nok har været dæksten. I det nordvestlige hjørne ligger en flad sten, der afviger fra de øvrige granitsten, på dens plane overside findes 30–40 skålgruber og et parti er helt glatslebet. Af kammeret står kun én sidesten og en rest af en sprængt endesten, dertil to sidesten af en gang. Kammer og gang vender på tværs af jordhøjen.
← Tilbage til kortet