Bronzealderhøjene I Hornbæk Plantage
I stenalderen gik havet helt ind til skrænten syd for Nordre Strandvej. Oppe på skrænten har man fundet ca. 25 gravhøje fra bronzealderen, 1500-400 år f.v.t. De fleste af gravhøjene ligger oppe på selve skrænten og har været et imponerende skue for dem, der kom sejlende forbi langs kysten. Højene har vidnet om magt og rigdom. Du kan se flere af højene fra den afmærkede rute langs skrænten. Her er også flere gode udsigtspunkter. På en klar dag kan du se Kullen i Sverige.
← Tilbage til kortet