Fandens keglebane

På den uregelmæssige overflade findes 36 skålgruber og 2 fodtegnlignende figurer. Nogle af skåltegnene er større, dybere og helt glatte indvendig. Endnu ofres der mønter i skålene, men der menes også tidligere at være blevet ofret fedt og smør i skålgruberne, som det kendes fra andre steder i Norden. Ofringerne skulle sikre, at der ikke gik ondskab i slagtekødet, eller at smørret blev harskt. Fandens Keglebane var blandt de første 4 helleristninger, der i 1876 indberettedes til Nationalmuseet. Stenen blev fredet i 1918 af Nexø Byråd. I 1923 i forbindelse med opsætningen af FM fredningsstenen fandtes brændte ben, trækul, dyretænder og ildskadede sten. I 2004 foretog Bornholms Museum nye undersøgelser, hvorved der konstateredes omfattende moderne forstyrrelser. Omkring og op til stenen fandtes flade sten og enkelte potteskår fra yngre bronzealder (1100-500 f.v.t) samt flintafslag. Stenen har i en afstand af 0,8-1,25 m været omgivet af en 5,5 x 4,5 m stor, muligvis firkantet, 35 cm bred og tilsvarende dyb grøft. Fandens Keglebane er en af de omkring 90 navngivne vandreblokke, hvortil der knytter sig folkesagn. Oftest er det i sagnene trolde fra Skåne, som har kastet stenene efter de bornholmske kirker. De skålformede fordybninger forklaredes som mærker efter troldens fingre. På de fleste navngivne sten, både kaste-/slyngsten og de sten, der vender sig, når de lugter nybagt brød, findes der skåltegn.