Als Sønderskoven, Stor højgruppe.
Højryggede agre fra middelalderens opdyrkning af arealet ses som svage bølger i skovbunden og i skovens østlige del findes en stor højgruppe "Helshøje" som hovedsageligt stammer fra bronzealderen. I en af de nordlige høje i gruppen - Arnehøj - er der beretning om, at en tysk officer i 1909 fandt en lille bronzedolk som lå udkastet fra en grævlingegrav i højen. Langs den smukke kyst forløber den gamle grænsesti "Gendarmstien" som nu er udlagt som offentlig natursti.
← Tilbage til kortet