Sct. Gertruds Sti - Gl. Skolevej 7, Hammelev
Shelteret ligger midt i byen nær forsamlingshuset, og nær en legeplads til rådighed for byen. Her findes bord-bænkesæt og mulighed for bålfad. Shelteret er bygget af rå lærketræ – både stolper, gulv og tagbelægning (shingles af tagpap) – Det er placeret på et fundament af cementfliser. En af væggene er af plexiglas og man kan således også få udsigten med inde fra shelteret. Formen er inspireret af en omvendt båd. (Både beskyttelse og transportmiddel). Lærketræ vil i løbet af få år få en grå farve, som vil falde godt ind i omgivelserne. Toiletforhold og adgang til vand findes ved kirken ca. 100 meter fra shelteret. P-plads i umiddelbar nærhed af shelteret. Adressen er Gl. skolevej 2, 8500 Grenå
← Tilbage til kortet