Vandrekort

Shelterplads i Vindum Skov - Shelter nr. 1 (bookbar)

Shelter

Lille shelterplads med to shelters midt i Vindum Skov. Den ene shelter kan bookes, den anden fungerer efter "først til mølle" princippet. Vandreruten "Lille Enemærke" løber omkring pladsen og ikke langt herfra kan man også opleve Store Enemærke. Begge er gamle bøgeskove, som udgør dele af Vindum Skov. Du kan finde parkeringsmuligheder ved Horsdalvej nær Sønder Rindvej en lille kilometer fra pladsen. Herfra er der vejvisning via skovstier til shelterpladsen. Der er vandpost ved stien ind til shelterpladsen, ca. 200 meter fra pladsen. Medbring selv brænde hjemmefra. Shelteret er opført med støtte fra A.P. Møller Fonden.
← Tilbage til kortet