Brogårdsstenen
Brogårdsstenen er den største runesten på Bornholm. I slutningen af 1700-tallet blev stenen flyttet fra en lille høj hen til broen over Bagå. Her blev den i 1868 genfundet som dæksten i Brogårdsbroen. Den blev samme år taget ud og opstillet vest for landevejen. Ved landevejens udbygning i 1960’erne blev stenen stillet op på sin nuværende plads. Skriftbåndet på Brogårdsstenen begynder nederst til venstre, løber op langs venstre side, svinger over mod højre og følger denne side ned. Den løber derefter ind i en indre linie, som slutter af ved stenens øverste kant. På stenen kan man læse: "Svenger lod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster". Stenen blev fredet i 1886.
← Tilbage til kortet