Hejbøl Knap
Adresse : Grindstedvej, 6870 Ølgod - mellem Store Hejbølvej og Krusbjergvej. Der er parkeringsmuligheder til venstre for vejen, når man kommer ind i skoven. Hejbøl Plantage blev påbegyndt 1921 med plantningen af en bøgelund ved oldtidshøjen Hejbøl Knap og opførelsen af en talerstol i granit 1924. En scene på Festpladsen blev opført 1958. Ved oldtidshøjen er rejst flere mindesten for blandt andet den lokalhistoriske forfatter Salomon Frifelt og for overlærer Holger Øllgaard, der var ivrig plantningsmand og stifter af Ølgod Museum. Den seneste mindesten er rejst i 2011 til minde om Kirstine M. Larsen, der har gjort en stor indsats for stedets bevarelse. På stedet findes også: Fortidsminde Festplads Borde/bænkesæt - så man kan nyde naturen og sin evt. medbragte kaffekurv.
← Tilbage til kortet