Øde Førslev Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i faksekalk. De er begge blevet forlænget efter år 1250. Dertil er der i gotisk tid bygget et sakristi (et præsteværelse), et tårn og et våbenhus. Kirken står i dag i blank mur med synlige kalk- og teglsten med røde tegltage. Af den romanske kirke fra 1100-tallet ses udvendig kun rester af korets murværk, som er opført af kvadre af faksekalk. Denne ældste kirke har haft et skib på to fag og et kor på et fag samt angiveligt en apsis. I nordmuren er der en krumhugget kalksten, som vist er en sokkelsten fra en nedrevet apsis. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men både dørhullerne og den romanske kirkes vinduer er forsvundet. Antageligt i sidste halvdel af 1200-tallet er koret blevet forlænget mod øst. I gavlen er der et rundbuet vindue, der nu er blændet. I korets vestlige fag er der i den nordlige væg en høj, fladbuet blænding, der muligvis har været en præstedør. Bag sakristiets loftet er der indridset et pentagram (en femkantet stjerne), som i folketroen kaldes et marekors, der skulle beskytte mod det onde. Omtrent ved samme tid som korudvidelsen er skibet blevet forlænget mod vest. De tre tilbygninger er alle fra middelalderens slutning i den sengotiske periode, og de er fortrinsvis opført i munkesten. Sakristiet har i ydermurene en del kalk- og kampesten. Nordvinduet er nyere, men det er lavet, så det ligner det oprindelige, tilmurede vindue i øst. Gavlen har gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger, dvs. ornamentale murnicher, der har hvid, pudset bund. Våbenhuset er stærkt ommuret og har fået udskiftet dets dør og vinduer. Over døren er der et savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Herover ses gavlens bevarede, gotiske kamtakker og blændinger. I midten af tårnets murværk er der et enkelt bælte af kampesten, og herover er der mod vest og nord små, fladbuede lysglugger. Under taget er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger. I 1876 blev kirken underkastet en omfattende restaurering ved arkitekt Frederik Vilhelm Tvede (1826-1891), der var far til arkitekten Gotfred Tvede. Store dele af kirken blev muret om, herunder gesimser og skibets og korets gavle, der blev opført støttepiller, der blev indsat nye spidsbuede vinduer og korbuen blev gjort spidsbuet. I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Korets og skibets hvælv er fra gotikken omkring år 1300. Både sakristiets og tårnrummets hvælv er fra deres respektive opførelse. Tårnbuen er antageligt i forbindelse med ombygningen ligeledes blevet udvidet og gjort rundbuet. Kirkegården er udvidet mod vest. Dens gamle del har et kampestensdige i nord og øst og hvidkalket munkestensmur på et stykke af sydsiden. Hovedindgangen ligger mod syd. Kilde: Trap Danmark