Vandrekort

Rold Skov, Nørreskov, Gravhøje, stenrække og hulve

Seværdighed

Skoven har modsat det åbne og dyrkede landskab virket bevarende på fortidslevnene. Særligt i bakkerne langs sydsiden af Lindenborg Å, findes mange gravhøje fra bondestenalderen, og ikke mindst bronzealderen, som kronede det dengang åbne landskabs højeste punkter. I skrænterne ved Lindenborg Å ses også adskillige dybe hulvejsspor fra oldtiden og middelalderens veje mod passagen af åen. En afmærket rute fører fra offentlig vej og parkeringsplads gennem Bjergeskoven til de mange kulturminder. Adgang til fods eller på cykel ad skovveje. Offentlig parkeringsplads ved Buderupholmvej ca. 2 km øst for højene.
← Tilbage til kortet