Holmegaard Madpakkehus
Madpakkehuset er et oplagt start- og slutsted for udflugter i Holmegaard Mose eller besøg på Holmegaard Værk. Her kan du opleve Sjællands største højmose, følge ruter i området, scanne QR-koder og lytte til podcasts. I madpakkehuset fortæller 8 plancher om mosens dannelse, dyre- og planteliv, genopretning af højmoser og meget andet. Tæt på madpakkehuset kan man opleve Bjørn Magnussens kunstværk 'Modtager' - en 6 meter høj skulptur skåret i en massiv egestamme.
← Tilbage til kortet