Pedersborg voldsted og kirkeruin
På kirkegården nord for den nuværende kirke ses et halvbueformet murværk, som er resterne fra en tidligere rundkirke udgravet i 1957. Det flade areal vest for kirken - og et stort område nord for Pedersborg Sø - var omsluttet af en beskyttende 300 meter lang, 4 meter høj og indtil 20 meter bred halvkredsvold. Stedet er fyldt med historie fra både middelalder og oldtid - og et besøg og en tur ad de veletablerede stier langs volden og Pedersborg Sø byder på en fin natur- og kulturoplevelse.
← Tilbage til kortet