Kystshelter, Røstad
Kystshelters med adgang fra havet, hvis man kommer i kajak. Shelterplads med to shelter med god udsigt over vandet. Shelterets form er inspireret af gamle bådeskure og det klassiske telt. Der er låge i gavlen, som kan holde den friske havvind ude. Shelterpladsen kan ikke bookes, det benyttes efter ”først-til-mølle” princippet. Der er plads til 3 voksne i hver shelter. Det er kun tilladt at overnatte mellem kl. 18 og kl. 10, der må kun overnattes én nat i shelteret. Det er ikke tilladt at slå telt op på pladsen. Shelterpladsen ligger på Helligdomsvej. Hvis man kommer i bil er der parkering 800 meter væk fra shelteret. Ved parkeringen er der også offentlig toilet med vand, toilettet kan være lukket i vintersæsonen.
← Tilbage til kortet